Valg til Regionsrådet - Debat i Gjethuset 10. nov

Gribskov-Halsnæs Aftenskole arrangerer debataften/vælgermøde om regionsrådsvalget onsdag d. 10. november kl. 19.00-21.00 i Gjethuset i Frederiksværk. Vi inviterer politikere fra både Halsnæs, Gribskov og Frederikssund til at stå på mål for hvad regionspolitikerne vil gøre for vores kommuner. Kom og mød:

  • Jan Erik Messmann, Dansk Folkeparti
  • Stine Helles, Kristendemokraterne
  • Annie Hagel, Enhedslisten
  • Terese Hejnfelt, De konservative
  • Kim Rockhill, Socialdemokratiet
  • Morten Lorenzen, Radikale Venstre
  • Anne Rosengreen, Socialistisk Folkeparti
  • Sune Raunkjær, Venstre
  • Camilla Cordius, Fjordlandslisten
  • Qasam N. Ahmad, Alternativet

Vidste du at Regionsråd Hovedstaden har et budget på kr. 39,5 milliarder? Regionsrådet træffer beslutninger som har stor indflydelse og konsekvens for os alle sammen på tværs af kommunegrænserne - bl.a. om: sygehuse (herunder kræftområdet, akutberedskabet 112), psykiatri og regional udvikling såsom busdrift og oprensning af pesticidforurenede grunde, osv. Regionsrådet uddeler også midler til kulturfremme i regionen. Med tanke på dette, vil aftenens temaer bl.a. være: Hvordan undgår vi i Halsnæs, Gribskov og Frederikssund som yderkommuner at blive marginaliseret i regionsrådets beslutninger? Kom og hør hvad politikerne siger og vær med til at sætte dit eget præg på debatten. Måske bliver du klogere på hvor du vil sætte krydset d. 16. november! Aftenens ordstyrer er Alex Nyborg Madsen som selv bor i Halsnæs kommune. 

Der er gratis adgang. 

Har du yderligere spørgsmål, så ring eller skriv til os på:

kontakt@ghas.dk

Telefon: 60 52 70 70 eller 60 52 70 45